![]() |
|
Huset i januar måned |
Hvis du kommer i egen bil vil du få tilsendt en præcis
kørselsbeskrivelse.
Ellers er lufthavnen i Nice nok den mest
oplagte mulighed, da togtransport hertil er meget dyr.
P.t. foregår lidt af en priskrig på flyruten Kastrup-Nice, og der gode
muligheder for billige flybilletter. Hvem der er billigst svinger fra dag til
dag. Som eksempler kan jeg nævne: Kronerejser, Sterling og SAS. Er du ude i god tid og kommer du fra Kastrup er
Air Berlin (med
mellemlanding i Düsseldorff) til tider meget billig. Det er måske også
muligt at finde en flybillet over en af nettjenesterne, men markedet
ændrer sig hele tiden, så du må selv prøve at søge evt. via
søgemaskiner.
Mange rejsearrangører tilbyder billig billeje, hvis du allerede i Danmark
beslutter, at du vil leje en bil.
Der er desværre ikke offentlige transportmidler helt op til os. Men fra Nice
lufthavn kører der hver time busser til Grasse, hvor vi vil have mulighed for at hente dig i
vores bil. Du må dog regne med en udgift på 65 € for både at blive
hentet og bragt fra/til Grasse.
Vi har også mulighed for at hente dig i Nice lufthavn og bringe dig tilbage
igen, men grundet motorvejsafgifter m.v. vil prisen være 110
€.