Stedet, huset og os

En del af terrassen

En del af terrassen

Vores sted

Vi bor oppe i bjergene på bjerget Colle du Comte i 580 meters højde. Der hører en grund på en hektar til huset. Grunden består mest af den oprindelige egeskov.
Direkte ved siden af huset er der parkering.
Foran huset er en stor terrasse på over 150 kvadratmeter med små bede. Herfra er der en enestående udsigt - i klart vejr kan vi se bjerge hele vejen til Toulon, som ligger ca. 75 km. væk.
Huset ligger i et uhyre fredeligt område. Vi er dog oppe i bjergene, så lyde kan rulle, hvilket af og til bevirker at diverse lyde fra lang afstand når herop.
Alle lokale, der kommer herop, bruger et bestemt ord om såvel beliggenhed som udsigt, nemlig at her er "tranquille" (rolig), hvilket er ment som en stor kompliment.

Udsigt fra terrassen

Udsigt fra terrassen

Poolen

Pool med "strand"

Pool med "strand"

Neden for terrassen ligger poolen på 10 x 4,1 m omgivet af en stor "strand" med solvogne, borde m.v. Her er også mulighed for at grille på en elektrisk grill.

Maj 2007 - vandet er 24 grader

Maj 2007 - vandet er 24 grader

Dybden i poolen er 1 m i den lave ende og 2 m i den dybe ende. Vandet er krystalklart, ganske let salt og uden klorlugt. Der er sikkerhedsanordninger i form af både rulleskodde og alarmsystem.

Huset

Huset er opdelt i to afdelinger, der samles i en lille stue med brændeovn og udgang til køkkenet. Vi selv bor i den ene afdeling.

Hyggekrog i pensionærstue

Hyggekrog i pensionærstue

I den anden afdeling - gæstefløjen - der har egen indgang, er der 2 mindre værelser på henholdsvis 9 og 11 kvadratmeter med elvarme, hvor det største vender direkte ud til terrassen. Der er i alt 4 sovepladser, hvoraf de to i det største værelse er i en dobbeltseng. Alle sovepladser har dyne og pude på "dansk" manér.

Kig ind i det største værelse med dobbeltseng

Kig ind i det største værelse med
dobbeltseng

Derudover findes i gæstefløjen et selvstændigt wc og et selvstændigt badeværelse.
Fra gangen i gæstefløjen er der indgang til den lille stue, som vi i daglig tale kalder "pensionærstuen", da den 100% er til rådighed for vores betalende gæster. Her er der mulighed for en vinteraften eller i dårligt vejr at sidde og læse ved brændeovnens varme eller trække en stol hen foran glasdøren og bare nyde udsigten. Det er også her pensionærerne spiser, når der ikke er mulighed for at gøre det på terrassen.

Pensionærstuen

Pensionærstuen

I stuen findes et udvalg af gode kort over området samt diverse litteratur og turistbrochurer, som frit kan lånes under opholdet.
Fra pensionærstuen er der adgang til køkkenet, hvor der frit kan lånes tallerkener, bestik, m.v. Ved at koordinere med os er du også velkommen til at bruge køkkenet til at tilberede egen frokost eller aftensmad.

Et kig ind i køkkenet

Et kig ind i køkkenet

I stuen og på terrassen er der tråløst netværk . Hvis du medbringer din egen bærbare computer af nyere dato, har du således ubegrænset adgang til internettet.

Kig ind i det mindste værelse med to enkeltsenge

Kig ind i det mindste værelse med
to enkeltsenge

Ude under halvtaget står et køleskab, som du vil have til rådighed, så du f.eks. kan opbevare dine egne mad- og drikkevarer.
Stedet er i hvert fald delvis handicapvenligt, så hvis du har et fysisk handicap, vil jeg bede dig om at kontakte mig, så vi sammen kan finde ud af, om et ophold hos os kan blive vellykket. Er du kørestolsbruger, vil det nok ikke være muligt for dig at lukke døren ind til det lille toilet, hvilket vi sammen må tage højde for evt. ved et tillæg for leje af hele gæstefløjen.

Om os

Steen og Brit på terrassen

Steen og Brit på terrassen

Vi, Steen og jeg, Brit, er et ægtepar i slutningen af 50'erne, der efter en sclerosediagnose i 1999 besluttede at bosætte os fast i dette smukke og klimamæssige meget behagelige Provence med den provençalske mentalitet, som inspirerer os.
Steen har selvstændig virksomhed med design af hjemmesider.
Samtidig med at vi flyttede herned, besluttede vi, at vi ville udnytte de gode franske råvarer og meget gerne leve sundere. Det har medført, at jeg har brugt rigtig megen tid i køkkenet, hvad der gav mig lyst til i perioder at lave mad til flere og give mulighed for, at ferie godt kan kombineres med sund veltilberedt mad uden at man nødvendigvis skal lave den selv. Også fordi jeg synes det er sjovere at lave mad til flere end bare to.
Selv om det ind imellem kan være hårdt at være langt væk fra familie og venner, har vi ikke et sekund overvejet atter at vende tilbage til Danmark. Dertil er her for rart at være.
Vi har kat.