![]() |
|
Pilen peger på Fayence |
Vi bor i baglandet til byen Fayence i Mons kommune. Det er 70 km. fra
lufthavnen i Nice og 40 km. fra Cannes. Inden for en afstand af ca. 12 km.
ligger foruden Fayence 5 andre små provençalske byer. Den nærmeste, Callian,
ligger 8 km. væk, men derudover er der tale om Montauroux, Tourrette, Mons og
Seillans. Alle beliggende i departementet Var, nærmere bestemt i Haute
Var.
Hvis du har Google Earth på din PC, kan du flyve hertil ved at klikke her
Klik her hvis du på engelsk vil læse mere om Mons og andre byer i
området. Eller du kan klikke her, hvis du
på dansk vil læse en "guide" om, hvad forfatteren synes er seværdigt og
oplevelsesrigt i regionen.
![]() |
|
Pilen peger på det bjerg, vi bor på |
I dette område ligger landsbyerne nærmest klistret fast på bjergene og de er gamle (de fleste fra Middelalderen) med smalle gyder og pladser, hvor der spilles boule og er små cafeer.
![]() |
|
Øjnene kan strække ud |
Da der ikke ligger industri i nærheden er luften meget ren.
Franskmændene har placeret mange rekreationshjem og behandlingsinstitutioner
hernede ligesom bl.a. nonnernes alderdomshjem ligger i Callian. Vi har mødt
flere franskmænd, som er flyttet hertil grundet f.eks. en astmatisk datter
eller en gigtsyg mand. På de lokale turistkontorer praler de da også med 300
solskinsdage om året.
Hvis du trænger til varme midt om vinteren er det dog ikke hertil, du skal
rejse. For vinter er vinter også selv om vi føler os lidt snydt, når vi ikke
flere dage i træk kan sidde ude i solen og spise frokost uanset årstid.
Rigtig godt er det for os, når vi kan sige velkommen til nytåret ved at gå
rundt i bjergene i T-shirts.
Til gengæld er sommer sommer, hvilket betyder at her kan være rigtig
varmt.
Forår og efterår er vores egne foretrukne årstider. Dels er her meget smukt
og dels er varmen ikke for overvældende. Men vejret kan så være noget
ustabilt.
Vi er samtidig meget inspirerede af den provençalske mentalitet. Det er
svært at forklare, hvad sol og det at leve mere ude gør ved folk. Bedst kan
jeg forklare det med, at "pas de problème" (intet problem) er en af de mest
hørte sætninger. For det er jo kun helbredet, der kan være et ægte problem,
som en af vores franske venner sagde.
Det mener vi, at vi efter et stresset liv i Danmark har taget ved lære
af.
På samme måde prøver vi også, om vi kan blive lige så hjælpsomme, som vi
oplever de lokale provençalere er.